Mød dommerne

Dommer nummer 1 Dommer nummer 2 Flemming Koch Heidi Poulsen

Morten Høj

Mit navn er morten høi, og jeg er 32 år.

Jeg har spillet og produceret musik siden jeg var omkring 10 år gammel, og har skrevet og produceret musik, med min meddommer lars andresen, siden jeg var 17 år gammel.

Jeg har arbejdet med navne som blandt andet: INEZ, JOOKS, AYOE, ENGELINA ANDRINA og ANNE LINNET

Yndlingsfarve: Turkis

Yndlingsdyr: Aber

Yndlingsret: Stegt flæsk med persillesovs

Yndlingssang: What a wonderful world

Lars Andresen

Jeg hedder Lars Andresen, og har spillet musik i stort set hele mit liv. Jeg spiller hovedsageligt Keyboard, men spiller også Saxofon, guitar m.m.

Jeg har spillet sammen med Flemming Koch i mange år i bandet Kick The kangaroo. Siden har jeg spillet med flere forskellige kunstnere såsom: Marcus Winter-John, Rasmus Nøhr, Szhirley. Idag spiller jeg i et hav af bands bl.a. med Anne Dorte Michelsen.

Flemming og jeg har delt studie i mange år, hvilket har gjort at jeg idag er medejer af Medley Studios Aps hvor jeg indspiller en masse musik sammen med en masse kunstnere..

Jeg er også kapelmester i en masse musicals. Bl.a. i Middelfart ungdomsskoles årlige musical. Men sætter også musicals op andre steder. Jeg har også et kor hjemme i min by København. Musikken er lige så stille blevet min levevej.

Yndlingsfarve: Grøn (ligesom håbet)

Yndlingsdyr: Bæver

Yndlingsret: Sushi (uden Leo)

Yndlingssang: “En god rocksang med en fed melodi”

Flemming Koch

Jeg hedder Flemming . Jeg har tidligere været trommeslager i bandet ”Kick The Kangaroo” Vi spillede mange steder i Danmark, og vi var i England og i Australien og spille.
Så har jeg i mange år spillet trommer i et band hvor vi spiller Beatles musik.

Jeg er uddannet pædagog og arbejder lige nu som projektleder i et boligkvarter. Her skal jeg blandt andet lave en klub for unge og meget andet.

Engang hvor jeg arbejdede i en børnehave begyndte jeg at lave børnesange. Dette er min tredje plade, de to andre kan du høre på www.flamingstarr.dk

Yndlingsfarve: Matsort

Yndlingsdyr: Puddelhund

Yndlingsret: Flæskesteg

Yndlingssang: ”en rock sang med fede trommer”

Heidi Poulsen

Jeg hedder Heidi.

Jeg arbejder i Middelfart Sparekasse. Her sidder jeg og laver reklamer og arrangementer for vores kunder.

Jeg har også rigtig meget at gøre med de mange spændende projekter, som vi er involveret i. S-faktor er én af dem.

Yndlingsfarve: Lilla

Yndlingsdyr: Kat

Yndlingsret: Boller i karry

Yndlingssang: Der er rigtig mange, og det er svært at vælge én sang.